Bibelkredse i Grene Sogn

I over 50 år har der i Grene Sogn været mulighed for at deltage i en bibelkreds. Det er et andet ord for samtalegruppe.

I øjeblikket er der ca. 80 mennesker, der deltager i 6 forskellige bibelkredse. Grupperne er oprindeligt sammensat af folk, der hver for sig er vidt forskellige for at gøre samtalen så levende som mulig. Nogle går meget i kirke. Andre gør ikke. Men fælles for dem alle er en lyst til at læse i bibelen og diskutere det, de læser, med andre.

Lige nu taler vi om de historier, som vi hører i kirken om søndagen. Der laves spørgsmålsark til hver gang, som lægges frem hér på siden og i kirkens våbenhus. En del af spørgsmålene gennemgås på "Præstens prædikenværksted" ugen før.
Se mere om "Præstens prædikenværksted" her.

For yderligere oplysninger er man velkommen til at kontakte sognepræst Peter Fredensborg, tlf. 7533 1044.