Minikonfirmander

Til minikonfirmand høres der historier fra Bibelen, der bliver sunget og leget.
Som minikonfirmand går man på opdagelse i kirken, man prøver orglet, lærer om kirkens hemmelige symboler, laver kreative ting og meget mere – kort sagt lære mere om kirken og ha’ det sjovt. 

Alle børn er velkomne, og det er ganske gratis! Det er IKKE en betingelse, at man er døbt. Og det er heller ikke noget krav for at blive konfirmeret, at man har været minikonfirmand.

Hold øje her på siden eller i Kirkebladet, hvornår næste minikonfirmandforløb starter.