Du er her: 
onsdag04mar2020

Debataften: Skal gudstjenestens ritualer fornyes eller ej?

onsdag04mar2020 kl. 19:00 - 21:00

Skal gudstjenestens ritualer fornyes eller ej?

Hvis de skal: Hvordan, hvor meget – og hvem skal bestemme?
Hvis ikke: Hvad er konsekvenserne så?

Meningerne er mange, men for at få en kvalificeret debat om gudstjenestens, dåbens og nadverens liturgier, nedsatte biskopperne i 2017 tre fagudvalg, som har undersøgt gudstjenestelivet, som det ser ud i dag, og baggrunden for det.

Med ønsket om en bred folkelig og kirkelig debat om fremtidens gudstjeneste inviterer Distriktsforeningen for Grene Provsti og Grene Menighedsråd til dette debatmøde, onsdag den 4. marts kl. 19.00 i Å-fløjen ved Billund Kirke.

Biskop over Ribe Stift, Elof Westergaard, kommer med et oplæg af en halv times varighed. Derefter er der debat i mindre grupper ud fra samtalekort, som er udarbejdet af Grundtvigsk Forum i samarbejde med biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd. Og der vil naturligvis være kaffe og kage.

Håbet er at få så mange som muligt med i drøftelserne – ikke kun præster og menighedsrådsmedlemmer.

Vi håber, at mange har lyst til at deltage denne aften, så vi kan få en bred og god debat.