Du er her: 
 

Hvad tænker præsten selv om sit engagement i politik?

 

Lige nu er der godt gang i den politiske debat i den politiske debat i Billund Kommune. Den nuværende borgmester har bebudet sin afgang, og hans afløser skal findes. Kampen om den post tager sin spæde begyndelse netop nu, og jeg har valgt at bringe mig selv i spil hér. Det er et valg, der har krævet mange og svære overvejelser, og de væsentligste af dem lægger jeg her frem for kirkebladets læsere, fordi det er vigtigt for mig, at gøre dem kendt for det sogn og den menighed, jeg er sat til at tjene som præst:

For det første: Min beslutning her kan i sidste ende betyde, at jeg stopper som præst. Om det ender der, afgøres i første omgang den 24. november af Venstres medlemmer og i næste omgang ved kommunalvalget næste år af vælgerne. Indtil den afgørelse er faldet, er det naturligvis min plan at fortsætte som sognepræst på 75% i Grene Sogn.

Dernæst: Min beslutning kan der være delte meninger om. Det er jeg meget afklaret med. Ligesom jeg er afklaret med at alt andet i politik kan dele vandene. For det er sådan set en del af pointen ved et demokrati som vores. Der skal være plads til forskellige holdninger og dermed til uenighed. Af samme grund vil nogen måske i det hele taget opfatte det som problematisk, når en præst engagerer sig aktivt i politik. For præster skal vel ikke bidrage til uenighed, men bør i stedet samle, favne og rumme alle mennesker i et sogn?! Og den pointe skal man ikke springe for hurtigt over. Alligevel kan en præst aldrig helt undgå at engagere sig i noget, der vil kunne dele vandene. Og en præst bør i virkeligheden heller ikke undgå det for enhver pris. For den, der ikke rigtig tør engagere sig i noget af frygt for at støde andre, ender som regel med at blive ganske uengageret og lunken. Dét gælder også for præster!

Samtidig har min tid i politik også forstærket mit syn på vigtigheden af, at både præst og menighed engagerer sig i det samfund, som kirken er en del af. Som kirke lever vi nemlig af at der er en dynamisk og levende forbindelse mellem det, der foregår i kirkens rum og det, der foregår i det almindelige hverdags- og samfundsliv udenfor. Derfor skal kirken sætte sit præg på hverdags- og samfundslivet lige så vel som hverdags- og samfundslivet skal sætte sit præg på kirken. Ellers mister evangeliet nemlig sin relevans og kirken sin folkelighed. Det er en af grundene til at jeg altid har opfattet mit engagement i politik, som noget der ligger i umiddelbar forlængelse af min tjeneste som præst, når blot tingene ikke ligefrem sammenblandes. En anden grund er at folkestyret i sagens natur har godt af at alle slags mennesker med alle slags baggrunde, heriblandt også præster, vil stille op og være villige til at tage en tørn i den tjeneste. Og det at jeg nu har valgt at engagere mig yderligere i politik, i første omgang frem til den 24. november, skal forstås på tilsvarende måde.

Og endelig: Det har i al min tid i politik været magtpåliggende for mig, at jeg ikke blander politik ind i mit virke som præst. Hverken direkte eller indirekte. Det finder jeg vigtigt! Og da særligt nu hvor jeg for en stund har kastet mig ind i kampen om at blive kommunens førstemand. For også hér skal der være tillid til at jeg som præst vil være præst, når jeg er dét. Det vil sige for alle og uden dér at hyppe mine egne politiske kartofler. Det betyder med andre ord, at jeg i min præstetjeneste fortsat vil bestræbe mig på at være præst og sjælesørger og kristendomsformidler for enhver uden forskel, mens jeg til gengæld vil føre politik på en anden bane og i et kritisk med- og modspil med andre.  Derfor er det mit håb, at jeg også i den nuværende situation kan være både præst og politiker uden at være begge dele på samme måde og på samme tid!

Sognepræst Peter Fredensborg
Oktober 2020